Vinterhjælp
Forestil dig, at en krig eller katastrofe har taget dit hjem, din adgang til mad, vand, ly og varme. Og forestil dig så, at den bidende kulde kommer oveni. Alle dem, der i forvejen er ekstremt sårbare, står i en endnu værre situation – fuldstændigt blottede og uden mulighed for at kunne holde hverken dem selv eller deres børn varme.Vi oplever generelt hos Røde Kors, at der er ekstra brug for vores hjælp i vintermånederne rundt omkring i verden - sidste år ramte vinteren hårdt i områder som for eksempel Ukraine, Gaza, Syrien og Afghanistan. Og det kommer den til igen.Vi uddeler akut nødhjælp, vinterjakker til frysende børn, lune huer, varmt tøj, tykke tæpper, små varmeapparater og presenninger, der kan tætne knuste vinduer for eksempel i Ukraine eller sikre tag over hovedet hos dem, der står helt uden et hjem.Opret en indsamling og hjælp os med at hjælpe dem, der har særligt brug for det. Din hjælp gør en verden til forskel.